Angst og grænsesætning – hvorfor hænger de sammen?

Mange forbinder angst med bekymringer, tankemylder og uro. Men nogle gange handler angsten også om noget andet: At du gennem længere tid har været mere opmærksom på andre end på dig selv.

Måske er du god til at mærke, hvad andre har brug for. Du tager ansvar, forsøger at gøre det rigtige og vil helst ikke skuffe nogen. Men når opmærksomheden hele tiden er rettet mod andre, kan det blive sværere at mærke dine egne behov og grænser.

Det kan skabe en indre belastning, som blandt andet kan vise sig som uro, spændinger, tankemylder og angst.

Måske kan du genkende nogle af disse:

• Du siger ja, selvom du egentlig har lyst til at sige nej
• Du bekymrer dig meget om, hvad andre tænker om dig
• Du har svært ved at skuffe andre
• Du tager meget ansvar for andres behov og følelser
• Du mærker hurtigt, hvis andre er utilfredse
• Du tilsidesætter dine egne behov
• Du stiller høje krav til dig selv
• Du føler dig ofte træt, overvældet eller anspændt
• Du overtænker, om du har gjort eller sagt noget forkert

At have svært ved at sætte grænser er ikke nødvendigvis årsagen til angst. Men hvis du ofte tilsidesætter dig selv og tager mere ansvar, end du har energi til, kan det være med til at holde kroppen i en tilstand af belastning.

Nogle mennesker er rigtig gode til at registrere andre menneskers behov, stemninger og forventninger.

Er hun mon sur på mig? Har jeg gjort noget forkert? Hvad forventer de af mig? Hvad burde jeg gøre?

Når du bruger meget energi på at mærke andre, kan kontakten til dig selv blive svagere. Du kommer måske sjældnere til at spørge:

Hvad mærker jeg? Hvad har jeg brug for? Og hvad er vigtigt for mig?

Grænsesætning begynder netop her – med at kunne mærke dig selv.

For nogle viser presset sig som stress eller angst. For andre som vrede, tankemylder, tilbagetrækning eller en følelse af tomhed.

Det kan også være, at du har svært ved at mærke dig selv og finde ud af, hvad du egentlig har brug for.

Det, du oplever i dag, kan hænge sammen med det liv, du lever nu. Men gamle erfaringer og mønstre kan også spille en rolle. Måske har du tidligt lært at være stærk, tage ansvar eller ikke vise, når noget gør ondt.

I terapien kan vi undersøge, hvad der ligger bag, og hvad du har brug for, for at få mere ro, klarhed og retning i dit liv, så du kan klare de ting du gerne vil igen.

Grænsesætning starter sjældent med store konfrontationer. Det kan begynde meget mere stille.

Prøv at stoppe op og spørg dig selv:

Hvad mærker jeg lige nu?

Har jeg lyst til det her?

Har jeg energi til det?

Hvad har jeg egentlig brug for?

Kroppen fortæller dig ofte noget, før tankerne gør. Det kan være en knude i maven, spændinger i skuldrene, irritation, træthed eller en følelse af modstand.

Når du bliver bedre til at mærke dine behov, bliver det også lettere at udtrykke dem.

Det kan være så enkelt som:

• “Jeg har brug for lidt tid til at tænke over det.”
• “Jeg har brug for en pause.”
• “Jeg har ikke energi til det i dag.”

Grænsesætning handler ikke om at kontrollere andre. Det handler om at tage ansvar for dig selv og det, du har brug for.

Hvis du oplever angst, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvad der ligger bag uroen.

I terapien kan vi arbejde med både angsten og de mønstre, der kan være med til at holde den i gang. Det kan blandt andet handle om at regulere nervesystemet, få bedre kontakt til kroppen, mærke dine egne behov og øve dig i at stå ved dig selv.

Når du bruger mindre energi på at tilpasse dig andre og bliver bedre til at lytte til dig selv, kan der gradvist komme mere ro og tryghed.

Du må gerne tage hensyn til andre uden at miste dig selv.

Jeg tilbyder psykoterapi i Brønshøj og online. Du kan starte med en gratis og uforpligtende forsamtale på cirka 20 minutter, hvor vi taler om, hvad du oplever, og hvad du gerne vil have hjælp til.