Kontakt mig

Angst og grænsesætning

Angst og grænsesætning – hvorfor de hænger tættere sammen, end du tror

Kvinde står ved et træ i naturen og mærker forbindelsen til sig selv
Mange tror, at angst handler om at være bekymret, nervøs eller bange.

Men når jeg arbejder med mennesker, der oplever angst, ser jeg ofte et andet mønster under overfladen.

De er ofte omsorgsfulde mennesker. Ansvarsfulde mennesker. Mennesker som gerne vil gøre det rigtige.

De forsøger at tage hensyn til andre, undgå konflikter og være en god kollega, partner, ven eller forælder.

Udefra virker de ofte ressourcestærke.

Indeni er de udmattede.

For mange mennesker med angst handler udfordringen ikke kun om tanker og bekymringer. Det handler også om grænser.

 

Når du mærker alle andre, men ikke dig selv

Mange mennesker med angst er blevet dygtige til at registrere andre menneskers behov, stemninger og forventninger.

De kan hurtigt mærke, hvis nogen bliver skuffede.

Hvis nogen virker utilfredse.

Hvis stemningen ændrer sig.

Problemet er, at opmærksomheden ofte bliver rettet så meget mod omgivelserne, at kontakten til egne behov bliver svagere.

Måske spørger du ofte dig selv:

  • Hvad forventer de af mig?
  • Hvad burde jeg gøre?
  • Hvad ville være det rigtige at sige?

Men sjældnere:

  • Hvad har jeg brug for?
  • Hvad mærker jeg?
  • Hvad er vigtigt for mig?

Når forbindelsen til dig selv bliver svagere, bliver det også sværere at sætte grænser.

 

Hvorfor mennesker med angst ofte bliver pleasere

Grænsesætning indebærer en risiko. Når du siger nej, kan nogen blive skuffede – og når du står ved dine behov, kan nogen være uenige. Når du vælger dig selv, kan du ikke kontrollere, hvordan andre reagerer. For mennesker, der i forvejen er meget opmærksomme på andres reaktioner, kan det føles utrygt.

Derfor bliver det ofte lettere at tilpasse sig, og du kan komme ind i et mønster som kan ligne dette:

  • At sige ja lidt for ofte.
  • At strække sig lidt længere.
  • At bære lidt mere ansvar.
  • På kort sigt skaber det ro.

På længere sigt skaber det ofte mere uro inden i dig, og i dine relationer, fordi de ikke kan mærke dig helt. Uroen inden i dig, bliver til angst, når det bliver for meget.

 

Høje forventninger og et nervesystem på overarbejde

Mange mennesker med angst har også høje krav til sig selv.

De vil gerne gøre tingene ordentligt.

  • Være dygtige.
  • Være ansvarlige.
  • Være gode mennesker.

Problemet opstår, når “godt nok” aldrig rigtig bliver defineret.

Så bliver der altid noget mere, du burde gøre. Noget mere, du burde nå. Noget mere, du burde være. Kroppen kommer sjældent helt ned i gear, og nervesystemet lærer, at det skal være på vagt. Når kroppen gennem længere tid lever i alarmberedskab, kan angst få bedre betingelser for at vokse.

 

Når manglende grænser skaber mere angst

Mange forsøger at håndtere angst ved at få mere kontrol over tankerne, men nogle gange ligger en del af løsningen et andet sted. Hvis du igen og igen overskrider dine egne behov, vil kroppen ofte forsøge at fortælle dig det.

  • Gennem uro.
  • Spændinger.
  • Overvældelse.
  • Træthed.
  • Tankemylder.

Angsten bliver ikke nødvendigvis skabt af manglende grænser.

Men manglende grænser kan være med til at holde nervesystemet i en tilstand af belastning.

 

Hvorfor grænsesætning kan reducere angst

Når du begynder at lytte til dig selv, sker der ofte noget interessant.

  • Du bruger mindre energi på at gætte, hvad andre forventer.
  • Du bruger mindre energi på at holde alle tilfredse.
  • Du bruger mindre energi på at være på konstant overarbejde.
  • Der opstår mere ro.
  • Mere klarhed.
  • Mere kontakt til dig selv.

Det betyder ikke, at angsten forsvinder fra den ene dag til den anden, men mange oplever, at angstens greb bliver mindre, når de lærer at mærke sig selv og handle på det, de mærker.

 

Små skridt mod sundere grænser

Grænsesætning starter sjældent med de store konfrontationer.

Ofte begynder den med små spørgsmål:

  • Hvad mærker jeg lige nu?
  • Har jeg lyst til dette?
  • Har jeg energi til dette?
  • Hvis jeg ikke var bange for at skuffe nogen, hvad ville jeg så vælge?

Jo bedre du lærer dig selv at kende, desto lettere bliver det at sætte grænser.

Og jo tydeligere dine grænser bliver, desto tryggere kan dit nervesystem begynde at føle sig.

Læs mere om hvordan du kan begynde at sætte grænser, uden det bliver ubehageligt.

 

Hvordan begynder du at sætte grænser?

Mange tror, at grænsesætning handler om at blive bedre til at sige nej, men før du kan sige nej til andre, skal du ofte lære at lytte til dig selv. Grænsesætning begynder derfor ikke med ord. Den begynder med kontakt til det, du mærker i kroppen. Måske mærker du spændinger i skuldrene. En knude i maven. Træthed. Irritation. Uro eller modstand.Kroppen fortæller ofte noget, længe før hovedet forstår det. Når du bliver bedre til at mærke dig selv, bliver det også lettere at opdage dine behov.

  • Måske har du brug for mere ro.
  • Mere tid.
  • Mere hjælp.
  • Mere nærvær.
  • Eller måske har du brug for at sige fra – sige Nej.

 

Når du kender dit behov, bliver næste skridt at udtrykke det. Her kan det være hjælpsomt at tale ud fra dig selv. Ikke om hvad den anden gør forkert, men om hvad du selv oplever og har brug for.

For eksempel:

  • “Jeg har brug for lidt tid til at tænke over det.”
  • “Jeg vil gerne have, at vi taler roligt sammen.”
  • “Jeg har brug for en pause.”
  • “Jeg har ikke energi til det i dag.”

Når du bliver på din egen banehalvdel og taler ud fra “jeg”, bliver det ofte lettere for andre at høre det, du siger.

Grænsesætning handler ikke om at kontrollere andre. Det handler om at tage ansvar for dig selv og dit liv.

 

Tydelige grænser skaber ofte bedre relationer

Mange mennesker er bange for, at grænsesætning vil skabe afstand til andre, men ofte sker det modsatte. Når du bliver tydeligere omkring dine behov, bliver du også lettere at være sammen med. Andre behøver ikke gætte sig til, hvad du tænker, føler eller ønsker. De får bedre mulighed for at møde dig der, hvor du er.

Samtidig bliver det lettere for dig at mærke, om relationen faktisk giver dig det, du har brug for. Når du hele tiden tilpasser dig andre, kan du ende med at føle dig utilfreds eller overset, selvom ingen har gjort noget forkert. Ikke fordi relationen mangler noget, men fordi dine behov aldrig er blevet synlige.

Når du begynder at vise mere af dig selv, bliver relationen mere ærlig, og ofte sker der noget interessant. Når du tør være åben omkring dine behov, følelser og grænser, giver du også andre mennesker tilladelse til at gøre det samme. Der kan opstå mere ægthed og mere nærvær. Og ofte bliver jeres relation dybere.

Ikke fordi alle altid er enige, men fordi I møder hinanden, som de mennesker, I faktisk er.

 

Du behøver ikke klare det alene

Hvis du oplever angst, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvad der ligger bag uroen. Nogle gange handler det ikke kun om bekymringer og tanker. Nogle gange handler det også om kontakten til dig selv. I terapi arbejder vi med at forstå de mønstre, der holder angsten i gang, så du kan få mere ro, mere selvkontakt og lettere ved at stå ved dig selv.

 

Læs mere:

 

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om angst og grænsesætning

 

Hænger angst og grænsesætning sammen?

Ja, det gør de ofte. Mange mennesker med angst er meget opmærksomme på andre menneskers behov, følelser og forventninger. De kan have svært ved at mærke egne behov og sætte grænser, hvilket kan skabe mere uro og belastning i nervesystemet.

Kan manglende grænser forværre angst?

Manglende grænser er sjældent den eneste årsag til angst, men det kan være med til at vedligeholde den. Når du ofte tilsidesætter dine egne behov eller tager mere ansvar, end du har energi til, kan kroppen komme til at leve i et vedvarende alarmberedskab.

Hvorfor har mennesker med angst ofte svært ved at sige nej?

Mange mennesker med angst ønsker at undgå konflikter, skuffe andre mindst muligt eller blive accepteret. Derfor kan det føles utrygt at sige nej eller stå ved egne behov. På kort sigt skaber det ro, men på længere sigt kan det føre til stress, overbelastning og mere uro.

Hvordan begynder jeg at sætte grænser?

Grænsesætning starter ofte med at mærke efter i dig selv. Hvad har du brug for? Hvad har du energi til? Når du bliver mere bevidst om dine behov, kan du begynde at udtrykke dem med jeg-sætninger som: “Jeg har brug for en pause” eller “Jeg vil gerne have lidt tid til at tænke over det.”

Kan grænsesætning reducere angst?

For mange mennesker kan grænsesætning skabe mere ro. Når du bliver tydeligere omkring dine behov og bruger mindre energi på at tilpasse dig andre, oplever mange, at de får bedre kontakt til sig selv og mere tryghed i hverdagen.

Hvordan påvirker tydelige grænser mine relationer?

Tydelige grænser gør det lettere for andre at forstå dig. Når du udtrykker dine behov og ønsker på en respektfuld måde, bliver relationen ofte mere ærlig og nærværende. Mange oplever faktisk, at relationerne bliver stærkere, når de tør vise mere af sig selv.