Kontakt mig

Hjælp til stress – når kroppen siger stop og du har brug for ro

Hjælp til stress - kvinde går roligt ved vandet

Hjælp til stress – når kroppen siger stop

 

Stress kommer ofte snigende.

Måske har du haft travlt i lang tid. Måske har der været meget at holde styr på, både på arbejdet og derhjemme. Du klarer det hele, som du plejer. Du tager ansvar, får tingene til at hænge sammen og fortsætter, selv når du er træt.

Men på et tidspunkt begynder kroppen at sige fra.

Du sover måske dårligere. Har sværere ved at koncentrere dig. Bliver lettere irriteret eller ked af det. Måske føles det som om, du aldrig rigtig slapper af, selv når du har fri.

Stress er kroppens måde at fortælle dig, at belastningen har været for stor i for lang tid.

Det er ikke et tegn på svaghed. Tværtimod ser jeg ofte stress hos mennesker, som er vant til at være stærke, tage ansvar og være der for andre.

Heldigvis kan stress behandles. Når du lærer at forstå kroppens signaler og giver dig selv mulighed for at restituere, kan du finde tilbage til mere ro, energi og overskud.

Men først skal vi se nærmere på, hvordan stress kan føles.

 

Hvordan føles stress?

Hvert år får mange mennesker i Danmark stress, men lige præcis hvordan det føles taler vi ikke så meget om. Måske fordi det i første omgang indefra kan føles lidt som et nederlag, som at give op. Det er det ikke. Stress opleves forskelligt, men der er nogen fællesnævnere, som jeg her vil nævne, så du kan spejle dig i det.

  • Træthed
  • Uro i kroppen
  • Søvnproblemer
  • Kort lunte
  • Tankemylder
  • Koncentrationsbesvær
  • Du kan ikke huske så meget som du plejer
  • Følelse af aldrig at kunne slappe af
  • Manglende nærvær
  • Fysiske tegn i kroppen som stivhed, manglende muskelstyrke eller direkte smerter i muskler eller led.

Stressen forsøger ikke at modarbejde dig. Den forsøger at hjælpe dig – selvom det ikke føles sådan lige nu.

 

Hvorfor bliver vi stressede?

 

Stress er ikke et tegn på svaghed

Stress er en naturlig reaktion i kroppen. Dit nervesystem har været på overarbejde i lang tid. Kroppen har været i alarmberedskab længere, end den er skabt til, og derfor begynder den at sende tydelige signaler om, at du har brug for hvile og restitution. Du kan været stærk længe, taget dig af rigtig mange ting, eller måske står du i en livskrise, som følelsesmæssigt kan være svær at rumme og forholde dig til.

Du er overbelastet, og har brug for aflastning for at du kan drosle ned, mærke dig selv og hvile – i længere tid.

Måske har du sagt ja lidt for mange gange, selvom du egentlig mærkede et nej.

Når belastningen bliver større end ressourcerne

Stress opstår ofte, når der gennem længere tid er mere, der kræver din energi, end der er noget, der giver dig energi tilbage.

Det kan være arbejdspres, konflikter, sygdom, bekymringer, små børn, søvnmangel eller store forandringer i livet. Nogle gange er det én stor belastning. Andre gange er det mange små ting, som langsomt hober sig op.

Mange af de mennesker, jeg møder i terapi, er vant til at klare meget selv. De er ansvarlige, hjælpsomme og pligtopfyldende. De fortsætter længe efter, at kroppen er begyndt at sende signaler om, at tempoet er for højt.

Måske genkender du, at du har tilsidesat dine egne behov. Måske har du sagt ja lidt for mange gange, selvom du egentlig mærkede et nej. Måske har du været mere optaget af at passe på andre end af at passe på dig selv.

Når belastningen bliver større end de ressourcer, du har til rådighed, reagerer kroppen. Den forsøger ikke at modarbejde dig. Den forsøger at hjælpe dig ved at fortælle, at noget har brug for opmærksomhed og forandring.

Derfor handler vejen ud af stress sjældent om at tage sig sammen eller presse sig selv mere. Den handler ofte om at lytte til kroppens signaler, skabe mere balance og finde tilbage til det, der giver dig energi og glæde.

Stress handler ikke kun om belastning. For nogle spiller grænser, selvkritik og selvværd også en rolle. Læs mere i artiklen Hjælp til selvværd.

 

Hvad kan du selv gøre, når stressen fylder?

 

Skru ned for tempoet

Her tænker du sikkert, at “jeg kan ikke skrue ned .. der er en masse jeg skal nå”

Du er nødt til at få lidt ro på. Måden du gør det på er at prioritere de ting du gør. Alt er ikke lige vigtigt, og fordi du kan gøre noget, betyder det ikke at du skal gøre noget.

Så list dine aktiviteter og opgaver op, og prioriter dem. Hvis det er opgaver på arbejdet, så tal med din leder om det, og vis gerne den prioiriterede liste af opgaver, som er blevet for stor lige nu.

Prioriter dem først ud fra vigtighed – og der er kun en nr. 1.

Prioriter dem så for hvad der haster – Sæt dato på hvornår det skal være færdigt. Tag det fra der kan løses i næste uge, og næste måned. Det kan vente, og du behøver ikke tænke på det nu.

Tag de opgaver fra, som du kan give til andre, og udeleger dem. Lad dem løse opgaverne på deres måde, så du får ro til det vigtige.

Se om der er noget ud kan sænke standarden på. Måske være knapt så ambitiøs med madlavningen og rengøring eller du kan få hjælp til det i en periode.

Et eksempel: Hvis du plejer at stryge dit tøj, som du har på på arbejde, så find noget passende tøj, som ikke skal stryges. Fra skjorte til polo eller strygefri skjorter. Det frigiver dig for en tidskrævende opgave.

 

Prioritér søvn og restitution

Hvile og søvn er afgørende. Det kan være du er der, hvor det er svært at sove, selvom du er kommet i seng, så mærker du uro i kroppen og tankerne kører i hovedet.

Det er godt at stoppe med at arbejde, se på skærme og andre aktive aktiviteter et par timer før sengetid. Så du få mere ro, kommer ned i gear og gør dig klar til at skulle sove. Det kan f.eks. være at læse en bog, gå en rolig tur, lave lidt yoga og meditere før sengetid.

Hvile og søvn er din restitution, hvor du lader dine batterier op. Du kan ikke længere bruge mere end du har. Det er det stressen fortæller dig.

Brug kroppen blidt

I løbet af dagen er det vigtigt at få taget nogen små pauser fra arbejde og dagens pligter. Det kan f.eks. være

Gåture i grønne omgivelser (uden musik og podcast i ørene)
Yoga
Stræk
Vejrtrækning

Små hyggelige ting, som giver ro – og hvor din mobil tlf. ikke er en del af aktiviteten.

Tal med nogen

Det hjælper at tale med nogen, som du er fortrolig med og har tillid til. En ven eller din partner. Det kan også være din kollega eller leder, hvis du føler det er arbejdsrelateret.

Det hjælper at få sat ord på dine følelser og de problemer som fylder. Det kan også hjælpe til at finde ud af hvad der faktisk er vigtigt lige nu, og hvad du med god samvittighed kan udskyde til senere. Måske har de selv stået i en lignende situation og kan forstå og anerkende hvor svært det er.

Har du brug for mere hjælp, kan det være en god støtte at have en terapeut at gå til. For venner og familie kan lytte, men en terapeut kan hjælpe dig videre.

Øv dig i at sætte grænser

Når man er ramt af stress, er det nødvendigt at se på god du er til at sætte grænser. Det gælder både overfor dig selv og overfor andre.
Det kan både være overfor forventninger, ansvar, opgaver og hvornår det er “godt nok”. Har du selv en for høj forventning til dig selv? Bor der en perfektionist i dig, som træder endnu tydeligere frem, når du er stresset? Eller er der andre som du føler presser dig, og som du har brug for at sige fra overfor?

 

Hvornår har du brug for at søge hjælp til stress?

Det kan være godt at se sig selv lidt udefra, og gennemgå denne liste. Din adfærd kan have ændret sig, og det bliver tydeligt, når du går ind i det evt. sammen med en partner eller nær kollega.

  • Du vågner træt hver morgen
  • Du føler dig konstant presset
  • Du har svært ved at være nærværende
  • Du bliver let irritabel
  • Du føler ikke længere glæde ved ting, du tidligere holdt af
  • Kroppen bliver ved med at sige fra

 

Hvilken hjælp findes der til stress?

Der findes forskellige former for hjælp til stress, og det vigtigste er, at du ikke står alene med det. Hvilken hjælp der passer bedst til dig, afhænger af hvor belastet du er, og hvad der ligger bag din stress.

Terapi

I terapi kan du få hjælp til både de symptomer og de mønstre, der ligger bag stressen. Vi arbejder med at skabe mere ro i kroppen og nervesystemet, samtidig med at vi ser på de belastninger, vaner og strategier, som har ført til stressen. Målet er ikke kun at få det bedre nu, men også at forebygge, at stressen vender tilbage.

Psykolog eller Psykoterapeut

Nogle vælger at tale med en terapeut. Her kan du få hjælp til at forstå dine tanker, følelser og reaktioner. For mange mennesker kan samtaler med en psykolog eller psykoterapeut være en vigtig støtte i en stresset periode.

Stresssygemelding

Hvis stressen er blevet så alvorlig, at du ikke længere kan passe dit arbejde, kan en sygemelding være nødvendig. Det er vigtigt at tage kroppens signaler alvorligt. En sygemelding er ikke et nederlag, men kan være en mulighed for at skabe den ro og restitution, som kroppen har brug for.

Samtaler med din leder

Hvis stressen er relateret til dit arbejde, kan det være hjælpsomt at tale med din leder. Mange oplever, at det giver lettelse at få sat ord på situationen og få hjælp til at prioritere opgaver, justere forventninger eller finde en mere bæredygtig arbejdsrytme.

Restitution og hvile

Stress handler ofte om, at kroppen har været belastet gennem for lang tid. Derfor er restitution en vigtig del af vejen tilbage. Søvn, pauser, rolige gåture, natur, åndedrætsøvelser og aktiviteter, som giver dig ro og glæde, hjælper kroppen med at genopbygge energi og balance.

 

Hvordan kan terapi hjælpe mod stress?

Stress opstår af mange forskellige årsager, og derfor er der ikke én løsning, som hjælper alle. Men fælles for de fleste er, at det hjælper at tale om det, der er svært, og blive mødt med forståelse og støtte.

I terapien starter vi med at skabe mere ro i kroppen og nervesystemet. Når kroppen har været belastet gennem længere tid, kan det være svært at mærke sig selv og sine behov. Derfor arbejder vi med forskellige øvelser og metoder, som hjælper dig med at finde tilbage til ro, nærvær og kontakt med dig selv.

Samtidig er det vigtigt at forstå, hvad der har ført til stressen. For mange handler det om gamle mønstre og strategier, som tidligere har hjulpet dem, men som ikke længere er hensigtsmæssige. Det kan være svært at sige nej, tage for meget ansvar eller tilsidesætte egne behov for at være der for andre.

Derfor arbejder vi også med dine værdier, grænsesætning og selvværd. Når du bliver tydeligere på, hvad der er vigtigt for dig, og lærer at passe bedre på dig selv, skaber du et stærkere fundament for et liv med mere balance og mindre stress.

I terapien hos mig kan vi blandt andet arbejde med:

  • Samtale
  • Regulering af nervesystemet
  • Åndedrætsøvelser
  • Kropsbevidsthed
  • Selvværd
  • Værdier
  • Grænsesætning
  • At få øje på dine mønstre og strategier

Vi tager udgangspunkt i dig og det, du har brug for. Der findes ikke én rigtig vej ud af stress, men sammen finder vi den vej, der giver mening for dig.

 

Måske har du været stærk for længe

Det din krop prøver at fortælle dig, er at du har været stærk alt for længe, og taget for meget arbejde eller ansvar på dig. Det kan umiddelbart føles som et nederlag, at erkende at jeg har fået stress, men i virkeligheden er det et sundhedstegn at du reagere på det, så stressen ikke udvikler sig yderligere og bliver kronisk eller du får et fysisk kolaps.

Mange mennesker med stress, er mennesker som har taget ansvar, klaret sig godt alene længe, og hjælper andre mennesker. Det er en beundringsværdig evne, men ind imellem kan det blive for meget for os alle. Der kan være andre ting som spiller ind, og gør at du ikke kan klare det samme som du plejer. Det kan være dit fysiske helbred, livskriser, forandringer som du ikke helt er med i, sygdom i nærmeste familie, problemer i parforhold eller med børn, sorg eller lignende vi oplever i løbet af livet. Med flere påvirkninger kan det hele flyde sammen for os, og blive for meget og så kommer stressen, for at fortælle os, at nu er det nok, og der skal en forandring til.

 

 

Du behøver ikke klare det alene

Der er hjælp og behandling at hente – også til dig. Jeg tilbyder terapiforløb mod stress, og har hjulpet mange mennesker tilbage til sig selv, og det jeg ofte ser, er at nogen af de varige forandringer er en gave for livet for dem.

Det er forskelligt hvor vi starter, og hvordan vi arbejder afhængigt er hvor du er, og hvad du har mod på at tage fat i. Vi tager det i dit tempo, og jeg hjælper dig til at skabe den forandring, du er klar til.

 

Gratis forsamtale

 

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst her, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende forsamtale. 

Her taler vi om det, der fylder for dig, og du kan mærke efter, om det føles rigtigt.

Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, når det føles rigtigt for dig. Du er også velkommen til at ringe til mig på telefon 24984872

 

FAQ – Hjælp til stress

 

Hvordan får man hjælp til stress?

Du kan få hjælp til stress gennem terapi, hvor du lærer at forstå kroppens signaler, regulere dit nervesystem og skabe mere balance i din hverdag.

Kan stress gå væk?

Ja. For mange mennesker bliver stresssymptomerne væsentligt mindre, når belastningen reduceres, og kroppen får mulighed for at restituere.

Hvornår skal man søge hjælp for stress?

Hvis stress påvirker din søvn, energi, koncentration eller livskvalitet, kan det være en god idé at søge hjælp.

Hjælper terapi mod stress?

Ja. Terapi kan hjælpe dig med at forstå dine belastninger, skabe bedre balance og få konkrete redskaber til at håndtere stress.

Hvad er symptomer på stress?

Typiske symptomer er træthed, uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet og følelsen af aldrig rigtig at kunne slappe af.

Læs mere: