Er der følelser, du ikke føler? Føles det som om, du ikke har adgang til bestemte følelser? Som om du næsten ikke må eller tør føle dem?
Dit indre barn spiller en rolle her – dit sårede og dit tilpassede indre barn.
Som børn tilpassede vi os vores forældre for at blive set, anerkendt og elsket. Derfor er der sider af os selv, vi har lukket ned.
Det kan føles som om, vi ikke har adgang til visse følelser, eller vi ikke tør gå “derhen” i os selv og vise disse følelser til andre.
Vi bliver den alder, som vores indre barn var, da vi besluttede, at denne følelse ikke kunne rummes. Vi kan være blevet skældt ud, ydmyget, grinet ad eller drillet. Måske blev vi sendt på værelset eller fysisk afstraffet. Uden hjælp til at hele og gøre fejlen god igen, blev vi efterladt alene med skyld og skam. Derfor pakkede vi følelsen væk og udviklede strategier for at beskytte os selv. Man udtrykker det som at de husker et tidspunkt, hvor de har lovet sig selv, at det. her skal ikke ske igen. Derfor lukker de en side af sig selv ned.
Disse strategier var måske nyttige som børn, men som voksne kan de skabe problemer.
Det kan give os relationsproblemer, i forholdet til vores partner og børn, kan det være svært at føle sig ubetinget elsket eller elske ubetinget. Vi prøver at præstere og være en god partner eller forælder, men mister autenticiteten, kontrollerer og søger perfektionisme. Vi har svært ved at vise, hvem vi egentlig er, når vi ikke har adgang til visse følelser. Som voksen kan det opleves som om, en indre stemme taler til dig og begrænser dig.
Også i arbejdslivet, når vi vil præstere og være den bedste version af os selv, har vi brug for at frigøre os fra barndommens skygger. Vi skal turde vise os selv og have den fulde styrke – ikke være bange for at fejle.
Kan du genkende dette?
Har du følelser, du ikke har adgang til og ikke tør gå ind i eller vise til andre?
Så er dit indre sårede barn på spil og har brug for healing og beskyttelse. Denne beskyttelse kan du selv give ved at møde dit indre barn og anerkende, at det er svært lige nu, og at det er ok at være usikker. Du kan have brug for en følelsesmæssig healing, som kan give dig en emotionel vækst og frisætte dig til at være den version af dig selv du ønsker. Psykoterapi kan være vejen til selvudvikling og til den følelsesmæssige healing der er rigtig for dig.
Vil du vide mere om indre barn-healing?
Kontakt mig for at få hjælp til frit at kunne føle og udtrykke alle dine følelser. Her kan du læse mere om mig og min terapiform. Book mig til en gratis indledende snak om, hvordan et forløb kan se ud for dig.