Hvad er psykoterapi og hvad er NLP

Hvad får jeg ud af at gå i terapi?


Når du går i terapi, får du sat fokus på dig selv og din adfærd. Hvad du gør, og hvem du er. Du får en unik chance til at dykke dybere ind i dig selv og får nye perspektiver. Terapi faciliteres trygt af mig som terapeut, der skaber rammen og guider dig igennem processen. Jeg hjælper dig med at mærke dine følelser, hvilket gør forandringen virkelig for dig med det samme.


Jeg hjælper mine klienter med:

  • Angst
  • Stress
  • Depression
  • Vaner og gamle mønstre fra barndommen
  • Traumer
  • Grænsesætning
  • Relationer - Hvordan fungerer du i dine relationer, og hvordan udvikler du dem?
  • Kommunikation mellem mennesker
  • Parforhold - Hvordan udvikler du dit parforhold, og hvad kan du selv gøre anderledes?
  • Hvordan du får mere selvværd og selvtillid


Hvad kan jeg få ud af coaching og terapi?

  • Opdag hvad der forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil
  • Fjern forhindringer og gamle mønstre, så du baner vejen for den forandring, du ønsker
  • Opnå bedre selvtillid og selvværd for at leve dit fulde potentiale
  • Få et godt mentalt helbred og en god "egen tilstand"


Hvad er terapi?

I terapien dykker vi ned i dine følelsesmæssige udfordringer og traumer. Vi arbejder dybere for at forstå betydningen og værdien for dig, hvilket skaber en langsigtet mening med den forandring, du har brug for. Vi styrker dine ressourcer og arbejder med dine perspektiver på fortid, nutid og fremtid. Vi fjerner de ting, der forhindrer dig i at forfølge dine længsler og drømme.

Jeg arbejder ud fra NLP-modellerne og -principperne, som gør sessionerne aktive og engagerende. Vi fokuserer på dine ressourcer, perspektiver og værdier.

Hvad er værdien for dig som klient?

Terapien giver værdi, når du kan se dig selv i et mere positivt lys og ændre dine tanker og følelser om dig selv til noget mere realistisk og positivt. Dette giver mere overskud og nærvær i dine relationer, så du kan agere som den, du egentlig ønsker at være. Du vil finde mere energi, overskud og glæde i de ting, du længes efter at lykkes med.

Når vi forstår betydningen og følelsen i kroppen, kan vi skabe den forandring, vi ønsker, og finde mening i livet. Jeg arbejder med, at mine klienter mærker, hvem de egentlig er, og hvor de gerne vil hen. De lærer at sætte sunde grænser og anvende dem i deres relationer.

Hvorfor vælge terapi?

Terapien giver dig en unik mulighed for selvopdagelse, vækst og forandring. Ved at arbejde med mig som din terapeut kan du overvinde forhindringer som angst, stress og dårligt selvværd. Gennem denne proces opnår du en dybere forståelse af dig selv og evnen til at sætte sunde grænser samt skabe meningsfulde forandringer i dit liv. Terapi er en investering i dit mentale og følelsesmæssige velvære, og det kan være nøglen til at opdage din sande identitet og værdi i livet.

Jeg tilbyder både sessioner fra mit kontor i Nyhavn og hjemme i Brønshøj samt online.

Kontakt mig for en forsamtale, hvor jeg kan fortælle mere, og vi kan afstemme forventninger. 

 

Det siger klienterne: 

"Når jeg går herfra terapi med dig Astrid, så er min verden forandret. Jeg er i stand til at tænke og handle anderledes med det samme."

"Jeg oplever, at når jeg sætter grænser på den nye måde, så bliver jeg respekteret på et nyt niveau."

"Det er meget fantastisk. Jeg har søgt efter min følelse længe, og du har på en session hjulpet min ind til at finde og mærke følelsen. Tak."

"Jeg kan se mig selv i et nyt perspektiv, og bekymrer mig ikke længere om, hvad "folk" tænker om mig. Jeg har mindre overtænkning, og mere klarhed."