Stress

Stress

Stress

 

Hvad er stress?

 

Vi har allesammen stress i kroppen. Der er god og brugbar stress og dårlig og nedbrydelig stress.  God stress er når vi har brug for at præstere lidt ekstra til en eksamen, i en arbejdssituation eller når vi udfordrer os selv og skubber en grænse, som gør os lidt nervøse. Bagefter har vi brug for at slappe af og restituere.
Hvis vi igennem længere tid har haft for meget af se til, og ikke har fået prioriteret hvad der er mest vigtigt, kan vi begynde at mærke stress i kroppen, som ikke forsvinder med det samme, men påvirker os i negativ grad. Det kan være for meget arbejde, privatlivet som kræver mere opmærksomhed, sygdom hos os selv eller ubalance imellem vores værdier og det vi rent faktisk gør. Stress over længere tid kan gøre os rigtig syge. Symptomerne er forskellig fra menneske til menneske.

 

Hvad kan stress gøre ved din krop?

 

Kroppen producerer ekstra cortisol, og vi får energi og fokus til at præstrere mere. Over lang tid er cortisol skadeligt for kroppen, og vores funktioner og organer begynder at tage skade. Det er individuelt hvordan vores krop reagere. Symptomerne kan være svage i starten, for så at tage til i styrke. Hvis vi ignorerer dem over lang tid, kan vi blive meget syge. Det kan føre til angst, depression, udbrændthed og inflamatoriske sygdomme.

 

Symptomerne på stress kan f.eks. være:

 

  • Svært ved at huske
  • Tankemylder og søvn besværd
  • Træthed og hovedpine
  • Du bliver lettere syg, og det tager længere tid at blive rask igen
  • Du mister let fokus og bliver mindre effektiv
  • Du oplever at blive let irriteret/frustreret
  • Du får lyst til at trække dig og være alene
  • Mindre sex-lyst

 

Hvordan forebygger du stress?

 

Du forebygger stress ved at leve et liv i god balance med dig selv, din værdier og dine omgivelser balanceret med de krav du stiller til dig selv.
Når tilværelsen engang imellem kræver noget ekstra af os, er det vigtigt at drosle ned på andre aktiviteter, så du stadig har en god balance i dit liv. Du kan have gavn af aktiviteter som får nervesystemet i ro. Yoga, meditation, løb, gang, gode samtaler som kan hjælpe dig med at løse problemer og prioritere. Sund kost, god fysisk form og selvomsorg er også en virkelig vigtig faktor for at komme igennem perioder med øget belastning. Ræk ud til dine nærmeste for hjælp. De er sikkert glade for at kunne hjælpe og aflaste dig.

 

Hvordan kommer du af med stress?

 

Behandling af stress kræver behandling og ro. Du kan godt blive rask igen, men det kræver du finder ind til årsagen til din stress. Både de ydre omstændigheder, og især de indre omsætndigheder i dig, og dit liv. Hvordan du ser dig selv, sætter grænser, følger dine værdier og det du tror på, eller i hvor høj grad du tilpasser dig. Hvordan er din egenomsorg, og føler du overhovedet, at du er selvomsorg værd?
Som psykoterapeut hjælper jeg dig med at finde ind til det, der er dit sande jeg, og dine værdier du vil leve efter. Ofte har du ikke gavn af at komme tilbage på sporet, men mere brug for at finde, hvad din vej skal være, og hvad du gerne vil. En vej med et liv, hvor du er glad og genfinder glæden i livet.
Jeg har selv oplevet stress på egen krop og sind. Det var en hård periode, hvor jeg heldigvis fik god terapeutisk hjælp, og det har været livsforandrende for mig.

Her kan du læse mere om mig og min terapiform. Kontakt mig for en gratis forsamtale eller book mig for et forløb.

Tag en stress test

Få en fornemmelse af dit nuværende stressniveau ved at tage en stresstest her Stress test 

 

Fakta

 

Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner:

1. Stress defineret som en tilstand i individet – for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.

2. Stress defineret som forhold i omgivelserne – for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.

3. Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.

Stress i tal

 

  • Ca. 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.
  • Mellem 250.000 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress.
  • Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.» Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.
  • Stress betyder en million fraværsdage
  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • En halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark
  • 3.000 førtidspensioner
  • I følge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljøforebygstress.dk

Inspiration:

Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi af David Servan-Schreiber