Kæmper du med at finde den rette balance i dine relationer?
En guide til bedre forbindelser med familie, venner og kollegaer.
Hvad er relationer?
Familie, venner, børn, partner, kollegaer, bekendte og nye mennesker i vores liv. Alle disse er de relationer, vi har til menneskerne i vores liv. Hvordan fungerer de for dig? Har du nok nærhed, eller har du mange relationer, men ingen tætte? Hvad med din partner eller dine børn? Og hvad med den familie, du kommer fra – far, mor, søskende? Vi har også relationer til kollegaer på arbejdet og i vores netværk.
Hvordan fungerer vores relationer
For at vedligeholde og udvikle vores relationer, er det en god ide at reflektere lidt over dem ind imellem. Er de gode for os, og udvikler de sig i en retning, som er god. Hvor vil vi gerne hen med denne relation, og er der noget vi ønsker os mere af.
Ønsker du dig mere nærhed i dine relationer
Din frustration er et godt barometer til hvordan dine relationer fungerer for dig. Lys til den, og vær nysgerrig på hvad budskabet fra frustrationen er. Er det en relation du vil udvikle eller afvikle? Hvad er det for en længsel, du har? Hvad ønsker du, I kunne få sammen? Hvis du ønsker en udvikling og mere nærhed, så læg mærke til din egen adfærd i situationerne, hvor du ønsker den anden er mere for dig. Kommer du måske til at afvise den anden? Eller på anden måde lukke af. Tag gerne en snak om hvordan I kan komme tættere. Husk at det som kan føles som svært for dig, ofte er det for den anden.
Gode grænser er en investering i dine relationer
Når du sætter grænser og er tydelig omkring dine behov, så er chancen for at det bliver som du gerne vil have det meget større. Med dine tætte relationer, hvor du har en tryg forbindelse, er det et godt sted at øve dig på at sætte en grænse, og bare være i det. Ikke blive aktiveret i den sædvanlige adfærd, hvor man f.eks. trækker sig, eller skaber en konflikt, eller hvad der nu er dit mønster. Vær gerne tydelig og sig det på flere måder. De andre er måske mere vant til du tilpasser dig, og ikke vant til du sætter grænser. Så de skal lige lære det, og forstå at lytte efter.
Siger du ofte “nej” eller trækker dig
Hvis du ofte siger nej, for at være sikker på ikke at havne i en uønsket situation, kan du også gå glip af mange oplevelser. Overvej, om du har brug for at sige “ja” til mere, og hvad du gerne vil sige “ja” til. Det er at tage dine egne behov alvorligt. Du kan være mere specifik omkring, hvordan du gerne vil starte, og hvad dine forventninger og behov er.
Er der ting, som skal siges?
Hvis du synes, der er noget, du gerne vil sige, men slet ikke kan få det sagt, kan du starte samtalen ved at spørge den anden, hvordan personen har det med det. Her får du beriget dit perspektiv, og på en lettere måde kommer du ind på emner og får en chance til også at åbne for det, du har på sinde. Måske skal alting ikke siges på én gang, men du kan åbne snakken, og den kan fortsætte senere.
7 trin til at forbedre en relation:
- Har du en relation, hvor du er frustreret?
- Gå ind i frustrationen og mærk, hvilken følelse der ligger dybere i dig.
- Hvad vil du ønske, I har sammen?
- Læg mærke til, hvad der forbinder jer.
- Prøv at se relationen fra den anden persons øjne – hvordan ser livet og jeres relation ud herfra?
- Find nu 3 ting, du kan gøre på kort sigt for at tage skridt hen imod den relation, du ønsker dig mere af.
- Hvad er første skridt? Og hvornår kan du starte? Måske allerede lige nu..
Hvordan jeg hjælper dig
Jeg har hjulpet mange klienter med at få bedre relationer. Både med venner, børn, familie, partner og arbejdsrelationer. Jeg hjæper med at se din egen adfærd og se det udefra. Vi lægger sammen mærke til om det er et mønster, og hvad det skyldes. Ofte kommer de i de samme konflikter igen og igen. I terapien får de blik for hvilken rolle de indtager i relationen, og hvilken adfærd de selv har. Her finder vi sammen en ny vej for relationen. Der kan være noget som kræver vi går dybere og som kræver terapi for at løsne sig, og få mod til at ændre adfærd.
Ønsker du min hjælp til at få belyst dine relationer og arbejde med dem, så kontakt mig, og lad os tage en gratis indledende snak om, hvad der kan fungere for dig eller book mig.