Angst, og hvordan vi kan behandle angst

Angst

 

Hvad er angst?

 
Angst er kroppen som sender et signal, at her er noget vi frygter. Et angst anfald er en kulmination af signaler fra kroppen vi har overhørt – og det føles som om noget forfærdeligt vil ske.

Vi oplever alle til tider angst, nogen mere end andre, og påvirkningen kan variere i styrke. Det kan føles som om, man bliver overvældet af rædsel eller angst, og er handlingslammet.
 

Hvorfor er angst så smertefuldt og alvorligt?

 
Når vi har angst, opstår der ofte en undgåelsesadfærd. Bevidst eller ubevidst er der ting, vi ikke længere gør. På den måde opstår der en længsel efter det, vi gerne vil, men ikke gør på grund af angst for angsten. Det er smertefuldt og kan føles ensomt.

Angsten viser sig som en begrænsning af vores adfærd. Vi undgår ting, vi egentlig gerne vil, og som egentlig kunne være gode elementer i vores liv. F.eks sociale arrangementer, hvor vi vil føle en forbundethed med vores venner eller familie, men vi undgår pga. angsten, og føler vi ikke har overskud til det. Angsten kan ramme noget specifikt f.eks. hvordan kommer jeg derhen, og pludselig føles det umuligt at tage toget, men det er ikke den virkelige årsag. Når angsten begrænser os, kan den isolere os og gøre os ensomme.
 

Angstens signaler

 
Angst er kroppens signal til, at der er ophobet for mange følelser, som ikke er blevet anerkendt, udtrykt eller handlet på. Det er et advarselssignal om, at nu går det ikke mere.

  • Forøget hjerterytme
  • Hyperventilering
  • Frys tilstand
  • Sveder, eller koldsveder
  • Svimmelhed
  • Pludselig træthed

Symptomerne kan variere fra person til person.
 

Hvad kan jeg gøre lige nu og her?

 
Distrahere dig selv: Gør noget kompliceret, som får dine tanker væk fra det, du fik angst over.

Tapping på kroppen og ansigtet: Anerkend din følelse, og guid dine tanker hen til et trygt sted, indtil du føler dig rolig igen.

Træk vejret i en firkant: Træk vejret ind og følg en fiktiv firkantet linje i luften. Fortsæt i nogle minutter, indtil du igen føler dig rolig.
 

Jeg er pårørende til en med angst – hvad gør jeg?

 
Tal om angsten, når der ikke er angst.

  • Aftal hvordan du kan hjælp ved et angst anfald
  • Tal om, hvad der udløser angsten
  • Anerkend og prøv at forstå, hvordan det er set med den angstramtes øjne og krop

 

Hvad kan jeg gøre på lang sigt ved min angst?

 
Du kan arbejde med dine følelser i terapi og finde ind til årsagen af din angst. Det kan være tilstande af traumer, sorg, depression eller stress, hvor vi går ind og arbejder med din grundtilstand. Øvelser kan også hjælpe med at mindske angsten, så den ikke begrænser dit liv.
 

Din angst kan forsvinde

 
Jeg behandler angst via psykoterapi med NLP-øvelser, som er virkningsfulde. Her kan du læse mere om mig og min terapiform. Kontakt mig for mere info eller book mig for et forløb.