9 trin til god grænsesætning

Grænsesætning

Føler du, at nogen indimellem har overtrådt dine grænser eller krænket dig? Synes du, at andre burde tage mere hensyn til dig?

Så er det fordi du ikke sætter gode og tydelige grænser – for dig selv og for andre.

Du kan være grænseoverskredet som barn

Som helt små børn er vi flydende i vores grænser, men ret hurtigt er der ting vi gerne selv vil, og begynder at afvise vores nrmeste omsorgspersoner, for at få rum til at prøve ting af på egen hånd. Her kan velmenende voksne gå ind og hjælpe for meget, og gøre barnet inkompetent og passiv. Det er en overskridelse af barnets grænser, og den mest almindelige form. Der kan også være grænseoverskridende adfærd på mange andre måder, hvor f.eks. de fysiske og seksuelle grænser bliver overskredet. Det kan give en dyb skam hos barnet, og det kan senere i livet blive svært at sætte gode grænser på disse områder, både fordi vi bliver ramt at dyb skam, som gør os lammet og passiv, når vi aktiveres. Det sker fordi vi som barn ikke var vant til at blive respekteret og måtte sætte en grænse på disse områder.

Hvordan reagerer vi?

Det reaktionsmønster som går igang når vi føler os grænseoverskredet er kæmp, flygt, frys eller kryb (tilpasse). Hvis vi ikke har fået sat gode grænser kommer vi ofte i en konflikt. Enten en vi går ind i eller vi trækker os fra situationen. Nogen gange sker der også det at vi tilpasser os, og så grænseoverskrider vi sådan set os selv. Det er her vi føler os krænket, men vi mærker det måske først bagefter.

Målet: Frihed i nuet

Friheden i nuet handler om at sige det, vi ser, føler og oplever i øjeblikket, uden at bekymre os om, hvordan det bliver modtaget af andre. Det er her vi gerne vil hen. Som det mest naturlige at sige til og fra i nuet, og at justere mens det sker.

Sådan kommer du i gang med at sætte gode grænser

Start med at mærke efter i dig selv, hvordan du gerne vil have situationen skal være.
Øv dig i at forklare, hvad du gerne vil, og hvilket tempo du har brug for – herunder tempo og pauser.
Hvis noget føles forkert, så bed om at tage et skridt tilbage til der, hvor det fungerer godt for dig, eller tag en pause.
Marker de områder, der er no-go, eller hvor du bestemmer.
Vær opmærksom på følelsen indeni dig – hvis du føler dig “lille”, har du måske ikke haft plads til at sætte gode grænser som barn og har brug for ekstra støtte eller terapi for at blive i stand til at sætte gode grænser som voksen.
Øv dig med en, du er fortrolig med. Det kan være din partner, en nær ven eller din terapeut.
Gør øvelsen fysisk, og mærk, hvor tæt du kan have den anden person på dig, og hvad du mærker, og hvordan det føles at sætte grænser.
Reflekter og få feedback fra din træningspartner.
Prøv igen.

Skal vi sige “nej”?

Nej, ikke altid, men nogle gange virker det effektivt. Mærk efter, hvad du gerne vil, og hvad du vil sige “ja” til. “Måske” er altid et “nej” – mærk efter, hvad du ikke vil være med til, eller hvad du gerne vil, så du en anden gang kan bede om det.

Jeg hjælper mine klienter med at komme derhen hvor de sætter grænser som det mest naturlige i verden. Det kan være individuelt hvorfor det er svært for klienterne, og derfor kan vi have brug for en tepaut til at hjælpe os, og se på de adfærdsmønstre vi har med os fra barndommen, som ikke længere er gavnlige for os.

Kontakt mig, hvis du gerne vil høre mere, eller book mig for en indledende samtale om hvordan er forløb kan se ud for dig.

Kontakt mig, hvis du gerne vil høre mere, eller book en indledende samtale om, hvordan et forløb kan se ud for dig. Her kan du læse mere om mig og min terapiform.